Billeder fra Nissum Fjord |
|
Nissum Fjord Dagen 2009 Pilgrimsruten åbnes ved Gørding Kirke - flokken på 70 personer går til Nees Kirke
|
Nissum Fjord Dagen 2009
|
Fjand Ø Turledere, Jens Overgaard Christensen og Jens Henrik Jakobsen blev våde allerede inden de ledte hele flokken på 20 personer ud i vandet - nogle i vaders andre i bare ben.
|
|
Det blev alligevel solskin på Fjand Ø - en herlig tur.
|
Kloster Havn - Åbning af Infotavler og Shelters Rita Sønderby, formand for Nissum Fjord Netværket står parrat. Vestjysk Hornblæserlaug blæser til samling.
|
UDSTILLING PÅ NR. VOSBORG 2009 Nr. Vosborg viser i august en kunstudstilling med akvareller, som viser Nissum Fjord fra alle sider. Det er maleren Anne Kildegaard fra Dybe, som har indfanget fjordens sjæl og dens mangesidede natur og kultur. Der er både fugletræk, vuggende joller, græssende kreaturer og simple fiskerhytter.
|
Harpøt Bæk.
|
Nr. Vosborgs direktør, Helle Skaarup, åbnede udstillingen.
|
Nr. Vosborg.
|
|
|
Sandholm Havn.
|
Nr. Fjand.
|
|
Diget ved Helmklink.
Udstillingen kan ses i herregårdens nordlade hver onsdag og søndag til og med 13. september 2009.
Læs mere på www.nissumfjordnet.dk
|
NISSUM FJORD DAGEN 2008 Ved Harpøth Bæk åbnede Egon Nielsen lågen til et nyt spor i landskabet mellem to af de små havne på østsiden af fjorden. Læs mere om sporet på www.spor.dk
|
I fugletårnene fortalte ornitologer om fjordens rige fugleliv. Her er det Agner Svenstrup, som ved Gørding kigger efter de to unge traner, der hele sommeren har holdt til på strandengene.
|
Ved Fjordmuseet i Gørding viste Erling Kristensen, hvor man syr sivsko af søkogleaks, ligesom gæsterne også kunne more sig med at få en lille mølle på en træpind til at dreje rundt.
|
To af landets bedste fugletegnere udstillede på Nissum Fjord Dagen. Her er det Jens Overgaard Christensen, Staby, der taler med gæster på hans udstilling, der blev vist på Nr. Vosborg.
|
AFGRÆSNING VED NISSUM FJORD Billederne er taget den 12. juni 2008 ved arrangementet "Afgræsning - kan det betale sig?". Arrangeret i fællesskab mellem Nissum Fjord Netværket, Lemvigegnens Landboforening, Skov og Naturstyrelsen Vestjylland og Åbent Landbrug Midt&Vest.
|
Mange var interesserede i at høre om afgræsning.
|
Et vue ud over fællesgræsningen Bøvling Klit Enge I/S.
|
Fra Bøvling Klit er der en god udsigt over afgræsningen i nordenden af Nissum Fjord.
Foto: Erik Poulsen
|
SØREN RYGES TV-REPORTAGE OM RØRHØST Billederne er taget fra 3. november 2007 til 1. april 2008, hvor tv-journalisten Søren Ryge og en kameramand i tre omgange besøgte Nissum Fjord for at lave en reportage om rørhøst. Læs mere på www.nissumfjordnet.dk/pages/nyhed.asp?NewsGuid=35197.
Foto: Jytte Paarup
|
|
|
|
|
|
|
|
NISSUM FJORD DAGEN 26. AUGUST 2007
|
Nyt fugletårn ved Bøvling Fjord På Krogshede fik fuglekiggere og andre interesserede en ny mulighed for at nyde oversigten over Bøvling Fjord. Her har naturgruppen under Bøvling Lokalråd i ugerne op til Nissum Fjord Dagen bygget et nyt fugletårn.
|
Anne Marie Poulsen fra Nissum Fjord Netværket fortalte om projektet ...
|
... og Lars Holm, formand for DOF Vestjylland, holdt indvielsestalen og klippede symbolsk en åbnings-fjer over.
|
Manden i midten er lodsejer Jens Krogshede, som her ikke har travlt med at tælle sine hereford-kreaturer på strandengene. Han spejder i stedet efter en havørn, der skulle være set i området. Vejen til fugletårnet findes ved at køre bagom Jens Krogshedes ejendom på Krogshedevej 14.
Billederne fra 2007 er taget af Kirsten Bruun Pedersen og Erik Poulsen.
|
Lille Bjerregård Havn Fjordfisker Egon Nielsen viser, hvordan han binder sine garn.
|
Guidede ture til Fjandø Et af årets usædvanlige tilbud på Nissum Fjord Dagen var mulighed for at besøge Fjandø i fjordens sydende. Her er normalt forbud mod besøg i perioden 1. april-31. august for at beskytte fuglelivet mod forstyrrelser.
|
Før turen fra Nørre Fjand Havn kunne ornitolog Agner Svenstrup, der er DOF's lokale caretaker, blandt andet fortælle, at der frem til år 2000 ynglede op til 20 forskellige fuglearter på den flade ø, der er cirka 40 hektar stor. Blandt andet rummede Fjandø med 1200 reder landets største koloni for den sårbare splitterne.
|
Fuglene på og omkring Fjandø. Splitternen ses øverst i venstre side.
|
Men siden 2001 har ræve fundet ud af at svømme de 2-300 meter ud til Fjandø, hvilket har begrænset øreservatets betydning som yngleplads dramatisk. I dag er det derfor først og fremmest de private lodsejeres får, der har glæde af freden og roen.
|
Ræven kan svømme over til Fjandø, fordi der er relativt lavvandet. De tre ture på Nissum Fjord Dagen blev således gennemført med en ganske almindelig traktor med vogn, ført af øens opsynsmand.
|
|
Trods rævens hærgen i de seneste år byder Fjandø dog fortsat på mange fugleoplevelser. En af dagens flotte syn var en fiskeørn, der hang over øen.
|
Efter en kort vandretur på statens areal vendte gæsterne igen hjem fra den vindblæste ø.
|
|
Sandbæk Næs Lodsejer og formand for Nissum Fjord Netværket Emanuel Fabricius fortæller om den vigtige afgræsning på engene langs fjorden.
|
Emanuel Fabricius’ kvæg er omgængelige dyr.
|
Smagsprøver på grillet fjordoksekød
|
Helmklink Havn Mødestedet i Helmklink (= Helm Klit) Havn
|
Undervejs på turen fra Helmklink Havn til Nørre Fjand Havn fortæller Jørgen Hage Jensen om landskabet, fjorden og fiskeriet
|
Efter vandreturen giver Jørgen Hage Jensen smagsprøver på røget helt i et af fiskerhusene
|
og harmonikaen leverer stemningsmusik til smagsprøverne
|
Fjordmuseet i Gørding Niels Klaustrup kørte frem med rørrenser og rørbindemaskine, og så man kunne følge arbejdet med en af fjordens afgrøder.
|
Maskinen fodres ...
|
... og rørene bundtes
|
Inden for i Fjordmuseet kunne man tage sig en hyggestund med sommerdrik og vafler
|
Museets samling giver indblik i, hvordan rørene tidligere blev bjærget og behandlet ved håndkraft.
|
|
Fisk, sejlture og fortællinger i Thorsminde Slusen i Thorsminde, der er fjordens eneste forbindelse til Vesterhavet, var igen i år centrum for en række aktiviteter. Ved Thorsminde Naturskole kunne man for eksempel prøve nye havkajakker, fange rejer samt høre om fremtiden for fjordens dyre- og planteliv.
|
Der var også mulighed for at prøve en sejltur med naturskolens fiskerjolle, Tjaldur, som her leder efter en sæl, der boltrede sig ved slusen. På den anden side af slusen var parkeringspladsen fyldt godt op foran Strandingsmuseet, som i dagens anledning havde fri entré.
|
På Gammel Havn var der en række aktiviteter med blandt andet smagsprøver på vildt og røget fisk fra fjorden. Man kunne også høre om redningsbåde og slusen. Uden for Den Røde Hal stod et par bassiner med fisk og krabber.
|
|
NISSUM FJORD DAGEN 27. AUGUST 2006
|
Afgræsning på eng hos Emanuel Fabricius Emanuel Fabricius fra Nees er lodsejer på engene ned mod fjorden og fortalte om, hvorfor hans kødkvægskreaturer afgræsser af hensyn til blandt andet bedre jagtmuligheder.
|
Arrangementet foregik på engen, hvor køer og kalve græsser. Den varierede og saltrige kost i kanten af fjorden betyder, at Emanuel Fabricius ikke behøver at give dyrene mineraltilskud.
|
Arne Lisby Kjær fra Bøvling Klit Enge I/S fortalte om de seneste års erfaringer med afgræsning i den nordlige ende af fjorden. Her er landmænd og lodsejere gået sammen, så dyrene afgræsser i en række fælles fenner.
|
Med Lemvigegnens Landboungdom ved grill'en blev der serveret smagsprøver på oksekødet fra Emanuel Fabricius' engkvæg. En populær aktivitet, selv om man skulle køre stykke hen over en mark for at komme ned på engen.
|
Fjordmuseet i Gørding Det nyåbnede fjordmuseum, som er indrettet i en gammel fiskerhytte, var blandt de mange mindre steder, der var åben i anledning af Nissum Fjord Dagen. Der var fuldt hus hele dagen og samlet besøg af op til 300 mennesker.
|
Inde i det lille museum er der masser af effekter fra tidligere tiders erhvervsfiskeri på fjorden.
|
Kvinden bag museet, Jytte Paarup fra Nr. Nissum, fortalte historier fra det lokale liv omkring fjorden, mens det lokale tækkemandsfirma i to generationer fortalte om rør, rørhøst samt tækning nu og i gamle dage.
|
Færgen i Nees Ved Færgen, der forbinder Bøvling Fjord og Indfjorden, havde en færgemand travlt med at trække.
|
Vel at mærke sammen med en anden færgemand på den anden side.
|
Færgen, som de trak over, var en tømmerflåde, der ikke har fast ruteplan og kun sejlede i dagens anledning.
|
Men som med de rigtige færger kunne der være kø og ventetid ved færgestedet.
|
I ventetiden og efter turen med tømmerflåden var der mulighed for at stege en pandekage.
|
Tømmerflåden vakte også interesse hos de nysgerrige kvier på marken. De blev dog på det tørre.
|
Fugletårn i Gørding Ved fugletårnet i Gørding fortalte lokale jægere om jagten og fuglelivet ved fjorden og vidste blandt andet en lokkedue.
|
Fra tårnet er der en flot udsigt over engene, rørskoven og fjorden.
|
Ved siden af fugletårnet serverede Vemb Jagtforening blandt andet hjortesteg til dagens gæster.
|
Jubilæum og indvielse på Tuskær På kulturcentret Tuskær i Fjaltring kunne Elin Nielsson byde velkommen til 20 års jubilæum, indvielse af ny tilbygning samt ferniering på ny udstilling.
|
Der var propfyldt med op mod 200 gæster til åbningsarrangementet på Tuskær.
|
Den nye fløj blev naturligvis besigtiget.
|
Elin Nielsson krammer billedvæversken Inge Bjørn, der havde fernisering på sin udstilling "Trend".
|
Inge Bjørn fortalte om sit arbejde ved væven, der for tiden er opstillet i den nye tilbygning.
|
Forfatteren Jytte Borberg talte, og harmonikaspilleren Kristian Søgaard spillede ved indvielsen af Sonia Brandes udstilling af papirklip. Jubilæumsarrangementet havde også deltagelse af den grønlandske sanger Rasmus Lyberth.
|
Åbne Døre hos maleren Else Husted Kjær På Poesigården i Nees åbnede kunstneren Else Husted Kjær døren for gæster i anledning af både Nissum Fjord Dagen og Åbne Døre. Sidstnævnte er et årligt weekendarrangement, hvor kunstnere og kunsthåndværkere på Lemvigegnen giver interesserede mulighed for se, hvor og hvordan de arbejder.
|
Else Husted Kjær er kunstneren bag plakaten til Nissum Fjord Dagen og henter megen inspiration i nærheden til fjorden.
|
Får og ombygget rørhøster Ved Kytterup Havn, der ligger ved Felsted Kog, viste fårehyrde Berit Kiilerich, hvordan hun med sine hunde styrer fårene, der indgår i områdets naturpleje.
|
Det er dog ikke alle steder, at får og kvæg kan komme til at gnave uønskede buske og planter ned. Rørhøster Jørn Bedsted har derfor ombygget en rørhøster til at fungere som brakpudser i våde områder.
|
Brakpudseren, der kan køre i vand, var en vaskeægte nyhed på Nissum Fjord Dagen. En fotograf fra TV Midt-Vest fik derfor en tur på skærbordet. Se resultatet på www.tv2regionerne.dk/reg2005/?id=304886&r=6
Billederne fra Kytterup Havn er leveret af Tommy Berg Nielsen, mens de øvrige billeder fra 2006 er taget af Tage Vestergaard.
|
Billeder Nissum Fjord Dagen 2010
|